Integration af flere maskiner i en virksomheds netværksarkitektur kan være en svær opgave, da tildelingen af IP-adresser fra maskinbyggeren sjældent matcher slutbrugerens krav til deres netværks IP-adresser. Dette er en udfordring for maskinbyggeren og slutbrugeren. IP-adresserne er generelt ukendte, indtil maskinen skal installeres, hvilket medfører øgede omkostninger og øget tidsforbrug ved idriftsættelse og indkøring af udstyret.
Rockwell Automation har taget denne udfordring op med Allen-Bradley Stratix 5700 managed industrial Ethernet switch, som nu indeholder en optionel integreret feature til oversættelse af netværksadresser, kaldet Network Address Translation (NAT).
Den hardwarebaserede NAT-teknologi åbner mulighed for høj performance og forenklet integration af IP-adresser ved at overføre fra et sæt lokale IP-adresser på maskinerne til slutbrugerens udvidede netværk. Dette kan være en stor fordel for producenter, som integrerer identiske maskiner i en produktionslinje, især hvis flere forskellige maskiner skal integreres i en fælles produktionslinje.
NAT-teknologien i Stratix 5700-switchen giver maskinbyggeren mulighed for at levere deres standardmaskiner til kunder uden at skulle programmere unikke IP-adresser i dem. Slutbrugerne kan derefter bruge NAT-teknologien og således lettere integrere maskinerne i det større netværk. Da maskinerne er identiske med deres standarder, er de lettere at vedligeholde.
Switch-serien Stratix 5700 fås med 6, 10 og 20 faste porte. Produktet har features såsom IEEE-1588 tidssynkronisering, QoS (prioritering) samt Resilient Ethernet Protocol (REP). Yderligere features muliggør også øget netværkstilgængelighed og bidrager til at forbedre netværksydelsen samt styrket sikkerhed ved fejlfinding. Hver Stratix 5700-switch har dobbelte spændingsforsyning, ind- og udgangsalarmer, konsolport, fiber SFP-slots, DIN skinnemontering og et driftstemperaturområde på minus 40°C til 60°C.
Rockwell Automation
Tlf.: 70 11 01 09

