AVX Corporation sender nu en THH-serie af hermetisk forseglede SMD-kondensatorer, der tåler op til 230ºC. THH-serie er kapslet i hermetisk forseglede keramiske kapslinger og leveres i en række gængse kapacitansværdier. Trods sit ekstremt brede temperaturområde, -55°C til +230°C, har serien en meget fin volumetrisk effektivitet og en udvidet levetid på mindst 1.000 timer.
THH-serien af tantalkondensatorer har en særdeles høj grad af pålidelighed i høje temperaturer og fugtige omgivelser, og deres kapacitet falder ikke under drfit ved høje temperaturer. Det muliggør valg af mindre værdier end ellers og brug af færre komponenter ved brug i udfordrende miljøer som eksempelvis oliebrønde.
THH-serien leveres i to husstørrelser (9, et større hus med høj kapacitans og lav ESR, og I, et lavprofil hus med høj kapacitans) samt to termineringsformer (nikkelpletteret J-lead eller guld-under-tab) til spændingsområder mellem 10V og 63V, en kapacitanstolerance på +/- 20% og en lækstrøm på 0,01CV.
AVX Corporation
Tlf.: 001 420-465-358-126

