Carlo Gavazzi introducerer en nye familie af refleksionsaftastere med baggrundsafblænding. De leveres i standard 18mm cylindrisk- eller firkantet ABS-hus til industrielt brug.
Baggrundsafblændingen er baseret på Aktiv Pixel Sensor-teknologi, som nu gør det muligt at anvende sensorerne i applikationer, hvor der kræves meget nøjagtig aftastning og hvor pladsen er begrænset. Det kompakte hus samt de kraftige lysdioder og linser giver en fremragende ydelse i forhold til størrelsen.
Ved hjælp af potentiometeret kan følsomheden let justeres, hvilket gør disse sensorer meget fleksible og effektive. Driftssikkerheden er i top i kraft af at fotosensorerne er beskyttet mod omvendt polaritet, kortslutninger og transienter. Med den nye teknologi forventes et øget salg af refleksionsaftastere med baggrundsafblænding set i forhold til standard diffus fotosensorer.
Udgang er på 100 mA, NPN eller PNP, tasteafstand op til 200 mm, forsyningsspændingen 10-30VDC med slutte- og brydefunktion. Tilslutning sker via kabel- eller M12-stik og tæthedsgraden er IP67/IP69K.
Carlo Gavazzi Handel A/S
Tlf.: 89 60 61 00

