Internet of Things (IoT) eller tingenes internet på dansk er en af tidens helt store teknologiske trends. I elektronik- og it-branchen snakker alle om, at der skal udvikles nye smarte apparater, som med en internetforbindelse skal kunne snakke med hinanden, forenkle vores tilværelse og give os mere og bedre information om den verden, vi lever i. Men hvordan fungerer det, hvad er det, som får tingenes internet til at fungere, og hvorfor er det så besværligt at komme i gang?
Af Anders P. Mynster
Et IoT-system kan groft sagt opdeles i 5 elementer: En eller flere devices (ting), en kommunikationskanal, en server, Internettet og en service. I denne artikel vil alle elementerne blive gennemgået, men først skal det hele bindes sammen af det 6. element – idéen.
Den første udfordring med IoT er, at udviklerne ikke har dybdegående viden om det område, som systemet skal bruges i. Derfor er det svært for os at sikre, at vi har fået en god idé. Da IoT både kan benyttes til transportsektoren, landbruget, hospitaler og bygningsstyring, kan de dygtige udviklere ikke være specialister indenfor alle disse områder. Derfor er den første udfordring at få koblet dem med den gode idé til dem med den tekniske viden. I denne artikel benyttes et eksempel med en person, som får monitoreret hjerterytme 24 timer i døgnet – lad os kalde det IoT-EKG. Dette er ikke en specielt ny idé, men benyttes kun for at illustrere, hvordan et IoT-system virker.
Device
En device (eller ting) er systemets forbindelse til den virkelige verden. Her kan der opsamles data med sensorer. Det kan fx være basale fysiske parametre såsom temperatur, lydtryk og vibration, men det kan også være mere avanceret som fx lydfiler med en talesekvens eller i vores eksempel det elektriske EKG-signal. Dette signal bliver opsamlet af en sensor og sendt videre i systemet. En af de store udfordringer i IoT er, at data først giver værdi, når de bliver til information, og det kræver, at der skal medsendes metadata som fx indeholder, hvem der har sensoren på, hvor personen er, og hvordan den er optaget.
Kommunikationskanalen
De fleste systemer er lavet til at kommunikere trådløst fx via Wi-Fi og Bluetooth, men der begynder også at komme teknologier, hvor der opbygges landsdækkende trådløse netværk til devices. De er opbygget på samme måde som vores mobile dækning, men på disse net er det kun maskiner, der har forbindelse. For alle teknologierne gælder det, at man sender til en gateway eller basestation, som sender data videre til serveren via Internettet Det der er vigtigt for kommunikationskanalen er, at den skal passe til den device, som sender. Hvis vores IoT-EKG sender det målte signal, skal der være en rimelig stor båndbredde, men hvis den i stedet kun sender hjerteslagsfrekvensen, kan man nøjes med langt mindre båndbredde. Kanalen skal samtidigt passe til applikationen. Hvis kanalen skal bruges til en alarm, hvor man live vil reagere på en fejl, må der ikke være meget forsinkelse, og forbindelsen skal være præcis, men hvis det skal bruges til en månedlig helbredsanalyse, kan der godt tillades stor forsinkelse på data.
