Brian Hulvi, 40 år, er netop tiltrådt som vicedirektør for Professionel Services i Schneider Electric Danmark. Her skal han stå i spidsen for en nyoprettet forretningsenhed, hvor alle aktiviteter inden for Energy Management bliver samlet. Brian Hulvi indtræder samtidig i den danske topledelse.
Brian Hulvi bliver bl.a. ansvarlig for Schneider Electrics omfattende engagement i såkaldte ESCO-projekter samt et centralt overvågningscenter, hvor Schneider Electric konstant holder øje med energiforbruget hos sine kunder og samarbejdspartnere.
Brian Hulvi kommer fra en stilling som Director Energy Solutions i DONG Energy, hvor han siden 2006 har beklædt flere roller i organisationen. Tidligere har Brian Hulvi blandt andet arbejdet for Nokia og Rockwool.

