Avnet Abacus har underskrevet en pan-europæisk distributionsaftale med Measurement Specialties (MEAS) en global designer og producent af sensorer og sensorbaserede systemer. Den nye aftale er en markant udvidelse af det eksisterende samarbejde mellem de to virksomheder, som tidligere kun havde et samarbejde i Danmark.
Aftalen giver Avnet Abacus ret til at operere over hele Europa som autoriseret distributør af Measurement Specialties’ sensor- og transducerprodukter. Disse produkter måler præcist på fysiske karakteristika som tryk, vibration, drejningsmoment, position, temperatur, fugt, væskers egenskaber, luftstrømme og foto-optik, og bliver typisk brugt som indlejrede komponenter i OEM kunders færdige apparater eller som stand-alone sensorer til test og måling til overvågning, feedback og kontrol input.
– Measurement Specialties har en bred portefølje af sensor teknologier, og kunderne kan nu få sensor produkter, som passer til deres applikationer. Fokus på applikationen er helt i tråd med vores egen tilgang, og den komplementerer ikke bare vores eksisterende portefølje men også arbejdet, som både salg og produktspecialister udfører. Derudover udvikler vi nye online ressourcer, så kunderne kan få hurtig og nem adgang til applikationsspecifikke informationer fra nøgleleverandører som eksempelvis MEAS, siger Alan Jermyn, VP marketing i Avnet Abacus.

