Rohm Semiconductor lancerer en yderst kompakt high-output SMD-lysdiode med en linse, der der optimeret til autofokus-applikationer i digitale kameraer og mobile produkter, der har kamerafunktion. Gennem avancerede processer og et præcist optisk design har Rohm fremstillet industriens tyndeste LED, der minimerer montagearealet i forhold til konventionelle produkter med henholdsvis 65% og 30%.
Dagens mobile produkter bliver fortsat tyndere og kræver mindre og fladere komponenter, men på den anden side kræves der også tilstrækkeligt lys fra LED’erne, hvis man skal fokusere på det emne, der skal fotograferes. Det gør normalt hemisfæriske linser til det typiske valg af LED i de fleste applikationer. Rohm har derimod designet CSL701/801-serien med et optisk design baseret på et mindre lysgivende element og et CAE-design (Computer Aided Engineering), som sammen med en asfærisk linse resulterer i industriens mindste SMD-LED med asfærisk linse (2924 størrelse: 2,9mm x 2,4mm). Foruden de fremragende optiske egenskaber betyder de bedre varmeegenskaber for komponenten, at størrelsen kan reduceres trods et meget højt output. Trods det lavere strømforbrug giver Rohm nye LED-produkter det samme lysudbytte som konventionelle LED-produkter med en optisk akseretningsafvigelse på kun ±3%, hvilket sikrer nok lys til belysning af selv emner, der er langt væk fra kameraet.
Rohm Semiconductor
Web: http://www.rohm.com/eu

