Linear Technology lancerer LTC3330, en komplet reguleret energy harvesting løsning, der giver op til 50mA kontinuert udgangsstrøm, som kan forlænge batterilevetiden i mange slags applikationer. LTC3330 kræver ingen forsyning fra batteriet, når kredsen giver reguleret strøm fra en energy harvesting kilde, og trækker kun 750nA, hvis kredsen forsynes fra et batteri i ubelastet tilstand.
Energy harvesting forsyningen består af en fuldbro ensretter, der tillader både AC- og DC-input som via en effektiv konverter høster energien fra piezoelektriske (AC), solcelle (DC) eller magnetiske kilder (AC). Det primære celle-input forsyner buck-boost konverteren, som forsynes fra mellem 1,8V og 5,5V. LTC3330 skifter selv til batteriforsyning, hvis der ikke leveres energy fra energy harvesting inputtet.
LTC3330 kan trække energy fra spændinger mellem 3V og 19V, enten AC eller DC og indeholder underspændings-lockout, som kan programmers til en værdi mellem 3V og 18V. Der er endvidere programmerbar DC/DC-konvertering og LDO-output samt en superkapacitor lader/balanceringsenhed som en inputs-shunt, der beskytter ved op til 25mA for VIN >20V).
Kredsen LTC3330EUH leveres i en 5mm x 5mm QFN-kapslings, og den finds også i en højtemperaturversion til industriel brug.
Linear Technology
Web: http://www.linear.com/product/LTC3330

