Inden for automations- og procesapplikationerne er det utroligt vigtigt, at operatører og driftspersonalet får præcise og entydige udlæsninger af anlæggets data. Brugervenlighed kommer ikke af sig selv, og mange ”en-for-alle” instrumentløsninger mangler den specifikke logik i anvendelsen af de respektive displays.
Netop derfor har Hans Følsgaard A/S-agenturet, Kübler, arbejdet videre på deres program af Codix procesdisplays, der i praktisk brug sætter helt nye standarder for, hvad procesteknikere og operatører kan forvente af deres displays. De nye medlemmer af Codix-familien giver alle en lynhurtig og præcis udlæsning af data, og de er forsynet med en Quick-start guide, som giver brugeren en nem og hurtig gennemgang af displayets udlæsninger og funktioner.
Codix 564 er en temperatur-controller, der er i stand til at modtage signaler fra flere forskellige slags temperatursensorer/termokoblere, modstandsværdier eller direkte spændings- (mV) eller modstands-input, der derefter kan skaleres og udlæses til et 6-ciffer display. Codix 564 er samtidigt i stand til at lagre og vise minimum- og maksimumværdier. Det analoge output kan konvertere signalerne til 0/4-20mA- eller 0/2-10Vdc-standardsignaler, som kan anvendes af en PLC, PC eller kurve-tracer, ligesom to relæ-outputs muliggør en individuel styring med 2-punkts regulering.
Codix 565 kan sættes op til valg mellem flere slags standardsignaler som flow, hastighed, afstand, tryk, fugt, dugpunkt eller lignende, som derefter skaleres og udlæses på 6-ciffer displayet. Også Codix 565 er i stand til at lagre minimum- og maksimumværdier, der derefter kan behandles i en sumforstærker, der totaliserer de målte værdier langs en tidsakse med mulighed for udlæsning af dX/dt. Som de andre Codix-displays kan type 565 udlæse de skalerede værdier til en PLC, PC eller kurve-tracer på et højere niveau og rummer også muligheden for en simpel stand-alone styring.
Endelig er Codix 566 en vejecelle/strain-gauge controller, der kan måle tryk eller vægt på det 6-cifrede display med mulighed for lagring af minimum- og maksimumværdierne. Totalisering af de målte data kan ske ved tryk på en knap eller gennem et kontrol-input til visning af totalværdierne. Det analoge output konverterer en af de målte værdier til et standardsignal, der kan sendes videre til et højere niveau i processtyringen, ligesom styring med 2-punkt regulering også er muligt med Codix 566.
Hans Følsgaard A/S
Tlf.: 43 20 86 00
HI 2013, Hal G, stand 5740

