Silicon Labs, der nok mest er kendt for sine analoge og mixed-signal IC’er har indgået en endelig aftale om opkøb af norske Energy Micro AS. Sidstnævnte, der har hovedsæde i Oslo, er en privat ejet virksomhed, der er kendt for at fremstille nogle af branchen mest energieffektivt 32-bit mikrocontrollere samt multiprotokol, trådløse RF-løsninger baseret på den udbredte ARM Cortex-M arkitektur. Energy Micro’s energivenlige MCU- og radioløsninger er designet til af muliggøre en række effektkritiske applikationer til “Internet of Things” (IoT), smart-energy løsninger, hjemmeautomation, sikkerhedssystemer og bærbar elektronik.
Det strategiske opkøb accellererer Silicon Labs’ vækstpotentiale og placerer virksomheden i front af energivenlige embedded løsninger. Det er især væksten i IoT-markedet kombineret med udbredelsen af smart-grid infrastrukturen, der driver udviklingen i retning af energieffektiv og trådløs konnektivitet. Eksperter i industrien forventer, at antallet af IoT-knudepunkter vil runde 15 milliarder styk i 2015 – et tal, der vil stige til forventet 50 milliarder i år 2020.
Energy Micro’s ejere vil modtage et kontakt beløb på 115 millioner USD plus ekstra 55 millioner dollars i en earn-out aftale. De endelige finansielle detaljer forventes at blive offentliggjort samtidigt med Silicon Labs 2. kvartals regnskab, 25. Juli, 2013.

