Linear Technology lancerer LTM4624, en 14V, 4A step-down µModule regulator, der er kapslet i en 6,25mm x 6,25mm x 5,01mm BGA-kapsling, som sammen med nogle få passive komponenter kan monteres på mindre end 1cm2 på et single-sided print eller på mindre end 0,5cm2 på et dobbeltsidet print.
Ligesom andre µModule regulatorer inkluderer LTM4624 en DC/DC-controller, power-switche, spole og kompensationskredsløb i én samlet kapsling. Der kræves kun to keramiske kondensatorer (1206’ere) og en modstand (0603 eller mindre) for at få kredsen til at fungere. LTM4624 arbejder ved inputs mellem 4V og 14V og giver et reguleret output, der er justerbart mellem 0,6V og 5,5V, hvilket er optimalt for kommunikationsformål, memories, industri- og medicosystsmer. LTM4624 arbejder ved en typisk switch-frekvens på 1MHz og med en meget lav ripple på blot 5mV på output ved fuld last under en 12VIN til 1,5VOUT konvertering.
Kredsen leveres med en garanteret ydelse i temperaturområdet mellme -40°C og +125°C internt.
Linear Technology
Web: http://www.linear.com/product/LTM4624

