CUI Devices’ Thermal Management Group annoncerer den seneste udvidelse af sine produktlinjer af DC-fans og -blæsere med mere end 30 nye serier og mere end 500 nye SKU’er. De yderst økonomiske modeller inkluderer flere typer med enten kuglelejer eller lejebøsninger samt CUI Devices’ omniCOOL™ lejesystem, der sikrer en meget lang levetid og høj ydelse sammenlignet med traditionelle blæserdesigns. Ud over deres meget økonomiske drift, så har modellerne med -C, -CF, -BG, eller -BF suffix branchens nok bedste lead-times helt ned til 12 uger. Med de korte lead-times imødekommer CUI Devices de stadigt kortere designcyklusser, som mange designere står overfor – og som giver betydelige fordele i forhold til de lead-times på mellem 20 og 40 uger, som er dagens standard på markedet for fans og blæsere.
CUI Devices’ DC-fans og centrifugale blæsere har nu yderstørrelser mellem 25mm og 120mm med luftflows fra 1,17CFM op til 200CFM. Alle modeller leveres som standard med auto-restart beeskyttelse inklusive optioner for tachometer-signal, rotationsdetektering og PWM-kontrolsignal. Blæserne kan leveres til forsyningsspændinger på 5-, 12-, 24- eller 48Vdc og roterer med hastigheder fra 1.500rpm til 23.500rpm samt statiske tryk mellem 0,04 og 5,22”H2O. Foruuden standardprogrammet tilbyder CUI Devices også kundespecifikke DC-fan eller blæserløsninger, der kan opfylde et utal af behov for forceret køling.
For hjælp med ressourcer og værktøjer til DC-fans, se venligst CUI Devices’ Resource Library, der inkluderer en række blogposts, videoer og meget mere.