Traditionelt plejer Wind Energy Hamburg at tiltrække over 35.000 besøgende fra mere end 100 lande i enten Husum eller Hamburg, hvor messen og konferencen afholdes – typisk i starten af efteråret – hvert år. I år skulle det have vært i Hamburg, men covid-19 viser også sit grimme ansigt i forhold til denne event, så Wind Energy Hamburg 2020 er blevet udsat – men kun til 1. – 4. december.
Formatet bliver nok en smule ændret, da visse dele af konferenceprogrammet afholdes virtuelt, mens andre dele af messen – der er særdeles populær blandt danske effektelektronik- og vindenergivirksomheder – gennemføres efter det mere kendte messekoncept. Endelig vil dele af Wind Energi Hamburg gennemføres “hybridt”, hvilket nok kan blive interessant.
Et par positive sidegevinster ved flytningen er – ud over at eventen trods alt bliver gennemført – at december typisk er en vindrig måned, og det er jo godt set med branchens øjne. Og så har tyskerne – også i Hamburg – nogle herlige julemarkeder. Så hvis de også gennemføres, så kan man jo få den ekstra oplevelse med.
Flere informationer om Wind Energy Hamburg her