5G-design kræver en særdeles høj effekttæthed, og det producerer meget varme. Teknologi med et så højt temperaturoutput kræver højtydende varmeledende materialer til at lede varmen væk fra de følsomme elektroniske komponenter.
DOW lancerer Dowsil TC-4040 Dispensable Thermal Pad særligt udviklet til brug i 5G-teknologien. Dispenserbare varmeledende pads er en innovativ tilføjelse til DOW’s voksende portefølje af varmeledende materialer.
Dowsil TC-4040 er en to-komponent silikone med en varmeledningsevne på 4 W/mk. Den er nem at dispensere og kan både fungere som varmeledende pad og som gap-filler. Dispenserbare pads gør det muligt at erstatte konventionelle pads i forskellige tykkelser med ét enkelt, UL 94 V-0-godkendt materiale, der kan påføres med screen print, stencil print eller dispensering i ønsket tykkelse (minimum 130 mikrometer). TC-4040 har ligeledes en bedre fugteevne end konventionelle pads.
Dowsil TC-4040 giver en hurtig og præcis varmeoverførsel, og kan på baggrund af dens gap-filler-egenskaber anvendes på selv komplekse overflader, f.eks. fremspring og fordybninger. Dowsil TC-4040 er thixotropisk og kan sågar bruges på vertikale flader. Typiske applikationer er strømmoduler, ethernet-switche/routere, kontrolenheder, højhastigheds-SSD’er og andre komponenter som findes i for eksempel 5G-tele- og datakommunikationsudstyr.
Diatom
Tlf.: 36 34 27 08