OnRobot i Odense har netop lanceret sin tredje verdensnyhed, Gecko Gripper, der imiterer gekkoens geniale klæbeteknik. Griberen med gekko-egenskaber er det seneste tilbehør til industriens nye vidunderværktøj, samarbejdende robotter. De nye ”robothænder” kan løse nogle af den globale industris hidtil uløselige automationsudfordringer.
Gecko-griberen hæfter på og løfter til alle flader, også perforerede og porøse emner. Den unikke teknologi åbner nye muligheder inden for håndtering af for eksempel solpaneler, printplader, metalplader og glas. Teknikken er oprindeligt udviklet af Nasa og udnytter den samme teknik, som gekkoen ude i naturen bruger til at klæbe sig fast på de overflader, den sidder på. Det foregår – lige som i naturen – helt uden af luftslanger. Gecko-griberen har indbyggede sensorer, så den kan genkende emnerne på afstand og løfte dem meget præcist. Den kan løfte op til 4,1 kg.
Har man brug for adrætte hænder, der kan holde flere bolde i luften på én gang, er VG10 Vacuum Gripper den rigtige til opgaven. Griberens 16 sugekopper med justerbart vakuum kan kombineres på utallige måder, og det giver robotten ”hænder”, så den kan håndtere flere ting på samme tid og kan håndtere emner i meget forskellige størrelser. Vakuumgriberen kan løfte op til 10 kg og har en pumpe integreret i selve griberen, så man ikke behøver at installere luftslanger, trykluft eller kabler. Den er meget fleksibel og kan installeres på under 30 minutter.
RG2-FT har to følsomme og præcise fingre, der kan se og føle objekter, så den for eksempel kan sikre, at emner ikke bliver tabt af en robot. Griberen har uendelige anvendelsesmuligheder til brug inden for præcisionsmontage, sortering eller inspektion. Det er den første intelligente griber på markedet, og dens indbyggede 6-aksede kraftmomentsensor med integrerede nærhedsfølere i fingerspidserne gør det muligt meget præcist at detektere og centrere emner. Dermed kan griberen nænsomt håndtere selv de mest skrøbelige materialer og sikre en høj produktionskvalitet.
OnRobot
Tlf.: 20 14 30 77