Toshiba Electronics Europe (“Toshiba”) annoncerer en ny 50V/5A bipolar stepmotor-driver, der supporterer 1/128 mikrostep. Den nye TB67S128FTG opfylder de ofte modstridende behov for høj hastighed, høj ydelse og et reduceret forbrug, hvad der gør kredsen ideel til en lang række moderne applikationer som 3C-printere, kontorudstyr, ATM’er, arkadespil og hvidevarer til hjemmet.
I hjertet af den nye komponent finder man Toshibas Aktive Gain Control (AGC), der optimerer driverens strøm til et nødvendige moment, hvad der forhindrer stall og giver en god energibesparelse. TB67S128FTG reducerer desuden støj og vibration gennem sine 128 mikrostep – modsat de mere normale 32 step – hvad der er populært i kontorudstyr, hvor både en høj præcision og en stille drift er kritiske parametre. Kredsen indeholder desuden en såkaldt SMD-funktion (Selectable Mixed Delay) – en strømjusteringsfunktion, der vælger den bedste SMD delay-konfiguration og optimerer driver-strømmen optimalt til motoren.
Toshibas originale strømfølerteknologi, Advanced Current Detection System (ACDS), tillader styring af motorstrømmen uden behov for en ekstern modstand til strømføling, hvad der mindsker både behovet for plads på printet og omkostninger på BOM’en (bill of materials).
Et højere moment er underbygget af en høj nominel strøm (50V/5A), mens en lav on-modstand (0,25Ω) mindsker varmeafgivelsen. Komponenten indeholder desuden et antal beskyttelsesfunktioner inklusive termisk shutdown, overstrømsbeskyttelse og funktion til open-circuit detection, der kan opdage afbrudte forbindelser til motoren. I tilfælde af fejl, sættes error-flag, hvad der øger sikkerheden i OEM-udstyret.
TB67S128FTG er kapslet i et 9mm x 9mm x 0,9mm, 0,5mm pitch QFN64-hus. Samples af den nye komponent kan leveres nu.
Følg linket nedenfor for mere information om den nye komponent:
https://toshiba.semicon-storage.com/eu/product/linear/motordriver/detail.TB67S128FTG.html