Beckhoffs nye EtherCAT-målemoduler ELM314x fås som 2-, 4-, 6- og 8 kanals varianter. Det er muligt at foretage præcisionsmålinger med en nøjagtighed af 100 ppm og i et temperaturområde fra 10 til 40 °C. Hver kanal i målemodulerne kan indstilles til strøm- eller spændingsmålinger med en målehastighed på op til 1 ksps pr. kanal. Analoge signaler kan måles i intervallerne fra ±1,25 til ±10 V, 0 til 10 V, ±20 mA eller fra 0/4 til 20 mA.
Økonomi-serien tilbyder på trods af reducerede omkostninger stadig den samme brede vifte af funktioner, justerbare to-trins filtre, oversampling, distributed clocks, true RMS og scalarfunktioner. De omfattende diagnosefunktioner der er kendt fra ELM3x0x-linjen,er også implementeret.
Måling med 1kSps pr. kanal er egnet til en bred vifte af applikationer. Specielt kan processerne, ved flytning af maskinkomponenter eller inspektion i testbænke, kortlægges optimalt med denne budgetserie. Generelt er ELM314x EtherCAT målemodulerne ideelle til optagelse af data fra 10 V / 20 mA sensorer og til forsyning af realtidsinformation direkte tilbage til processen. Hastigheden, pålideligheden og nøjagtigheden af produktions- og testprocesser kan øges væsentligt med disse målinger. Effektiv datalogging der efterfølgende anvendes til procesanalyse og optimering er lige så let at udføre. Ved øgede krav til målehastigheder, kan ELM3x=x målemoduler med op til 50 ksps bruges i stedet. De er egnede til eksempelvis vibrationsmåling på hurtige maskiner for at gennemføre aktiv vibrationskompensation eller forudsige kommende vedligehold.
Beckhoff Automation ApS
Tlf.: 43 20 15 70