Der er masser af nyheder på hylderne, når Solar Sikring byder velkommen på deres 54 kvadratmeter store stand på Danish Security Fair i Fredericia. Solar Sikring er en af de førende danske aktører inden for blandt andet tv-overvågning, adgangskontrol, tyveri- og brandalarmer, lysstyring etc. til private, virksomheder og det offentlige.
– Vi præsenterer blandt andet den seneste version af vores small business- og privathjemsalarm, som kommer med nogle nye og meget interessante features. Vi har også to ny adgangskontrol-systemer med, som vi venter os meget af, samt en ny brandalarmcentral, som kan skaleres fra små installationer til store multicentraler, fortæller salgschef Ole Holmen Kraglund.
– Desuden løfter vi sløret for seneste version af vores videomanagement-software, som bl.a. er helt ideel, hvis man som handlende har udfordringer i forhold til de nye GDPR-regler. Det har nemlig nogle suveræne søgefunktioner og er derfor effektivt til at håndtere situationer, hvor kunden ønsker videomateriale om sig selv udleveret, tilføjer salgschefen, som bakker helhjertet op om den nye messe.
Danish Security Fair i MESSE C Fredericia er den 29. og 30. august. Se mere på http://www.danishsecurityfair.dk