Huawei har netop afholdt tech-konferencen Better World Summit om 5G og AR (Augmented Reality). Her gav en række industrieksperter deres bud på, hvordan teknologi kan bruges til at skabe en bedre verden med særligt fokus på samspillet mellem 5G og AR, hvilket Huawei ved samme lejlighed også udgav en hvidbog om.
Ifølge en af hovedtalerne, Huaweis CMO for virksomhedens Carrier-afdeling Bob Cai, vil 5G være den teknologi, der kommer til at ´tænde for´ implementeringen af AR-teknologi:
– Vi vil se AR udrulle sig først i særligt fem industrier: Uddannelse, sociale netværk, shopping, rejser og navigation samt spilindustrien. AR kan virkeliggøre sammensmeltningen af den fysiske og digitale verden, og omsætte drømme til virkelighed, sagde Bob Cai til de tilhørende.
Huawei vurderer, at værdien af det marked, som den nye teknologi vil skabe, vil have en samlet, global værdi i omegnen af 1800 mia. kr. i 2025. Huawei er internt allerede begyndt at benytte teknologien, fortalte Cai.
På grund af pandemien har det i en længere periode ikke være muligt for virksomhedens kunder at besøge Huaweis kontorer. Derfor er Huawei allerede begyndt at bruge AR til at demonstrere sine ledende produkter og løsninger online, hvilket har effektiviseret virksomhedens kommunikation med kunder og partnere.
Under sin tale demonstrerede Bob Cai således også, hvordan virksomheden ”producerer” AR-teknologi. Bl.a. fremhævede han Huaweis Air Photo-teknologi, som bruger unikke algoritmer til at omdanne 2D-fotos til digitale 3D-modeller. Han introducerede også de tilhørende til Huawei AR Engine, som er virksomhedens AR-udviklingsplatform til mobile enheder. Med Huaweis AR Engine, skal udviklerne kun skrive 10 linjer kode for at skabe AR-effekter, hvilket sætter tempo på udviklingen af AR-løsninger til mobilen.
Slutteligt opfordrede Bob Cai til, at tech-industrien går sammen om at udvikle AR-løsninger:
– Hvis du vil komme hurtigt frem, så rejs alene. Men hvis du heller vil nå langt, så skal du rejse i selskab med andre. Udviklingen af AR-teknologi kræver, at hele industrien samarbejder for at skabe fremdrift i den værdikæde, der ligger til grund for udviklingen af samspillet mellem 5G og AR. AR og 5G sammenkobles på det helt rette tidspunkt: 5G ´tænder for´ AR, og AR viser 5G-teknologiens potentiale, sagde Bob Cai afslutningsvist.
Se hvidbogen ”AR Insight and Application Practice White Paper” her: https://carrier.huawei.com/~/media/CNBGV2/download/bws2021/ar-insight-and-application-practice-white-paper-en.pdf