Selv om transaktionen stadig er underlagt en eendelig myndighedsgodkendelse, er planen at Sennheiser gennemfører overførslen af sin consumer-virksomhed til schweiziske Sonova inden udgangen af 2021. Sennheiser meddelte allerede i februar, at de ville fokusere på sin professionelle forretning i fremtiden og søgte en partner til forbrugerelektronik-forretningen.
Med overtagelsen af Sennheisers consumer-virksomhed tilføjer Sonova hovedtelefoner og soundbars til sin høreapparatsportefølje, som blandt andet inkluderer høreapparater og cochlear-implantater. Sonova fortæller, at de vil udnytte begge selskabers kompetencer til at styrke og yderligere udvide sine forretningsområder i fremtiden.
Der planlægges et permanent samarbejde under den fælles paraply af Sennheiser-mærket for fortsat at kunne tilbyde Sennheiser-kunder lydsystemer i fremtiden. Der er også indgået en licensaftale til fremtidig brug af Sennheiser-mærket.
Som en del af partnerskabet planlægges en fuldstændig overførsel af driften af Consumer Electronics-virksomheden til Sonova. Det vil blive tilpasset Sennheisers arbejdsmetoder. I øjeblikket arbejder i alt ca. 600 Sennheiser-medarbejdere for Sennheisers forbrugervirksomhed.
Med overdragelsen af forbrugerdivisionen siger Sennheiser, at de nu vil koncentrere sine egne styrker og ressourcer på forretningsområderne Pro Audio, Business Communications og Neumann.
RSH