Nexperia annoncerer sine seneste tilføjelser til det stadigt stigende program af diskrete komponenter i lead-løse DFN-kapslinger af SWF-typen (side-wettable flanks). De pladsbesparende og robuste komponenter hjælper til at udfylde behovet i næste generation af applikationer i smarte og elektriske biler. AEC-Q101 serien af komponenter spænder over alle Nexperia’s produktgrupper og inkluderer:
– BC817QBH-Q- og BC807QBH-Q serier af 45V, 500mA NPN/PNP general-purpose transistorer i DFN1110D-3.
– BAT32LS-Q- og BAT42LS-Q general purpose Schottky-dioder i DFN1006BD-2
– BAS21LS-Q high-speed switching diode i DFN1006BD-2 hus.
– PDTA143/114/124/144EQB-Q serier af 50V, 100mA PNP Resistor-Equipped Transistor (RET) familie i DFN1110D-3 hus.
– 2N7002KQB – 60V N-kanal trench-MOSFET og BSS84AKQB – 50V, P-kanal trench-MOSFET i DFN1110D-3 huse.
Leadless-DFN kapslinger er op til 90% mindre end SOT23-huse, hvilket reducerer behovet for plads på printet, hvilket passer godt til den stigende population af elektroniske komponenter på printene i de nyeste køretøjer. Side-wettable flanker sikrer en yderst pålidelig automatisk optisk inspektion (AOI) af loddekvaliteten. Nexperias DFN-huse har en fremragende termisk ydelse med en høj Ptot, og de også industriens mest robuste, da de langt overstiger grænserne i levetids – og pålidelighedstests.
Der er mere end 460 forskellige højvolumen komponenter til rådighed med de nyligt lancerede DFN1412D-3, DFN1110D-3 og DFN1006BD-2 huse. Ved at tilbyde endnu flere komponenter i disse miniaturehuse giver Nexperia designingeniører flere muligheder for at fremtidssikre deres designs, hvilket har stor betydning for fremtidens mobilitetsprodukter. Den nye teknologi har allerede haft stor succes i design-in og anerkendelse fra store Tier 1 leverandører til de automotive markeder.
For mere information, inklusive produktspecs og datablade, besøg venligst: http://www.nexperia.com/automotiveDFN