Mange milliarder af RFID-tags vil i fremtiden understøtte en lang række interaktive funktioner og oplevelser i detailhandelen, hvor innovative butikker vil bruge teknologien på nye måder. Det rapporterer det eneste danske medlem af den internationale industrialliance RAIN RFID, Kar-Mil A/S.
De seneste markedsanalyser, som RAIN og alliancens medlemmer har fået udarbejdet, viser blandt andet, at “tingenes internet”, også kaldet Internet of Things (IoT), årligt vil forbinde over 25 mia. enheder inden 2020. Og at der samme år vil der være over 100 mia. RAIN RFID-tags i brug, som giver information tilbage til tingenes internet, og som gør det muligt for virksomheder og forbrugere at identificere, lokalisere, afgøre ægtheden af og interagere med hver enkelt vare.
Det er ikke mindst detailhandelen, som står på spring med spændende løsninger. De fleste har efterhånden fået øje på RFID-teknologien som en vej til mere præcise lageropgørelser. – Men innovative detailhandlere bruger teknologien på mere unikke måder, hvor kundeoplevelse og
-loyalitet er i centrum.
Interaktive spejle hukommelse sidder faktisk allerede i én af det store amerikanske modehus Neiman Marcus´ butikker. Spejlene genkender automatisk produkterne via RFID-tags. Og ikke nok med at de kan præstere en 360-graders visning og ændre farve eller mønster på det prøvede; de kan også tilføje virtuelt tilbehør for at fuldende looket, ligesom de kan optage en kort video, som kunden kan sende til venner eller familie for at få inputs.
RFID-tags kommer i tre forskellige typer, hhv. lavfrekvente (LF), højfrekvente (HF) og ultrahøjfrekvente (UHF). – Og når vi taler IoT-connection, RAIN RFID og RFID i detailhandelen så er der altid tale om UHF RFID, der også vil komme til at spille langt den mest betydningsfulde rolle i fremtiden.
Industrialliancen RAIN RFID blev etableret af giganterne Google, Impinj, Intel og Smartrac og AIM Global i 2014 og har bl.a. som målsætning at udvikle nye platformsløsninger til IoT-applikationer, ligesom man ønsker at tilbyde feedback og anbefalinger til markedets og industriens standardiseringsorganisationer. Navnet RAIN er afledt af ”RAdio IdentificatioN”.
Alliancen tæller i dag 155 medlemmer fra hele verden, herunder altså ét dansk medlem – Kar-Mil A/S.