Power Integrations lancerer PowerPros, en live online video teknisk support-service, der giver designere af strømforsyninger mulighed for at tale direkte med medlemmer af Power Integrations’ applikationsingeniør-team 24 timer dagligt, seks dage om ugen, overalt i verden. Designere verden over kan dele et videoopkald med eksperter inden for effektelektronik for at diskutere konkrete designudfordringer, inklusive fuldt projektdesign og debugging og med mulighed for at dele bench-top testresultater.
Programmet blev oprindeligt sat i gang under covid-19 pandemien til support af Power Integrations’ kunder, og det er nu blevet udbygget med nye funktioner, flere medlemmer af teamet, udvidede åbningstider og live videoindhold.
– Der er tale om en service til tekniske løsninger, hvor alle kan tale direkte med erfarne applikationsingeniører på et hvilket som helst tidspunkt, dag eller nat. Programmet har vist sig at være yderst populært hos kunderne, der giver programmet 4,4 stjerner ud af 5 – ikke mindst fordi 93 procent af alle forespørgsler bliver besvaret inden for 72 timer. Visse spørgsmål er blot et spørgsmål om at lede en kunde hen til det rigtige sted på et datablad, men nogle emner går betydeligt dybere. PowerPros team giver råd om valg af komponenter og topologier, gennemgår designernes schematics og printdesigns, hjælper til transformerdesign og udfører debugging live, siger Trevor Hiatt, direktør for channel marketing hos Power Integrations.
Brugere af PowerPros kan samarbejde live med Power Integrations ingeniører for at løse deres designudfordringer i real-time med brug af et omfattende udvalg af bench-instrumenter og designværktøjer. Support er til rådighed for enhver af Power Integrations’ strømforsyninger og drivere fra virksomhedens meget store portefølje med designs rettet mod et bredt udbud af applikationer inklusive industri-, hvidevare- hjemme og bygningsautomations-, smart meter-, lader- og adapter, elværktøj-, motordrev og LED-belysningsformål.
PowerPros kan kontaktes på et hvilket som helst tidspunkt ved at klikke på “Get Tech Support” tasten på http://www.power.com. For mere information, se denne video.