Trackwise fortæller, at virksomheden nu leverer pladsbesparende fleksible letvægtsprint (FPC) til interconnect-funktioner inden for typisk automotive applikationer, hvilket letter udvikling og fremstilling af højkompakte celle-batterisystemer til elbiler.

Celle-batteriteknologier skal forbedre energitætheden til batteripakker gennem en direkte integration af cellerne i batteripakken, hvilket eliminerer de moduler, som typisk brugres i designet af batteripakker. En række store producenter som Tesla, Hyundai og Volvo foruden CATL og andre batteriproducenter har for nyligt udsendt pressemeddelelser eller udtalelser, der refererer til celle-til- batteripakke programmer. Andre anvendelser som celle-karosseri og celle-køretøj giver lignende fordele.
Trackwises FPC-teknologi bruges til at forbinde cellerne i batterierne, hvilket sparer plads og vægt sammenlignet med traditionelle kablinger. Celle-batteri FPC’er er desuden yderst pålidelige, og da forbindelserne fremstilles med en trykt proces, er repetérbarheden meget høj. Det er desuden en teknologi, der er let at installere, ligesom komponenter kan monteres på begge sider af printet for ekstra behandling og monitering af temperatur- og spændingsforhold.
Svaret på kravet om volumenfremstilling inden for elbilbranchen betyder ifølge Philip Johnston, CEO for Trackwise, at Trackwise bygger en ny britisk produktionsfacilitet, der skal give europæiske elbilfabrikker adgang til en højvolumen fremstilling i verdensklasse af ét af elbilens vigtigste subsystemer, nemlig celle-batteri interconnecten.
For yderligere information, besøg venligst: http://www.trackwise.co.uk