Nexperia, ekspert inden for vitale halvlederprodukter, lancerer industriens første familie af P-kanal MOSFETs i robuste pladsbesparende LFPAK56 (Power-SO8) huse. De nye komponent er AEC-Q101 kvalificerede til automotive applikationer og udgør ideelle erstatninger for DPAK MOSFETs med en reduktion på over 50 procent af footprint trods tilsvarende høje ydelsesniveauer. De nye produkter er tilgængelige i 30V – 60V typer med RDS(on) ned til 10mΩ ( ved 30 V)
LFPAK-kapslingen er udformet med en kobber-clip struktur, der oprindeligt er designet af Nexperia og som siden er brugt i mange slags krævende applikationer som i bilbranchen i snart 20 år. Hustypen hr vist sig at være betydeligt mere pålidelig, end AEC-standarden kræver, med pålidelighedsdata en faktor 2 over det påkrævede i tests. Pålideligheden på board-niveau er også øget gennem den enestående kapslingskonstruktion. Tidligere har kun N-kanal MOSFETs været tilgængelige i LFPAK-kapslinger, men på grund af industriens behov har Nexperia udvidet sin LFPAK56-portefølje til også at inkludede P-kanal typer.
”De nye P-kanal MOSFETs er primært rettet mod automotive applikationer som reverse-polaritetsbeskyttelse og som high-side switche til sædejustering, soltag og elektriske vinduer. Men de egner sig også fint i industrielle applikationer som 5G-basestationer” , siger Malte Struck, Nexperias produktchef i en kommentar til de nye MOSFETs.
P-kanal MOSFETs i LFPAK56-huse kan leveres allerede nu. Mere information inklusive produkt-specs og datablade er tilgængelig på http://www.nexperia.com/lfpak56