OptoForce, der er leverandør af multiakse-kraftsensorer til industrirobotter, tilfører nu en række nye muligheder til robot-armene fra Universal Robots. OptoForce præsenterer ikke færre end otte nye funktioner og forbedringer i sin nye software, som gør det både enklere og hurtigere at installere og indstille cobots til skiftende arbejdsopgaver i en fremstillingsvirksomhed.
Nu er det blevet endnu hurtigere at isætte stik eller andre spidse emner præcist i for eksempel elektronik. En anden nyskabelse er muligheden for at optage alle robottens bevægelser i force mode og afspille dem i en konstant hastighed. Man sidemandsoplærer den ved blot at trække robotarmen fra punkt til punkt, og softwaren kompenserer så for ”den menneskelige unøjagtighed” med skiftende hastighed. Det er en enestående funktion, der længe har været efterspurgt på markedet for automation, og som OptoForce derfor forventer stor efterspørgsel på.
De nye funktionaliteter giver også industrien mulighed for markant forbedret produktivitet ved overfladebehandling som polering og afgratning, fordi cobotten tilpasser sig og følger alle typer overflade. De nye muligheder for at holde momentet gør det muligt at automatisere opgaver inden for fugning.
Men selv om softwaren kan meget mere end før, er opsætningen stadig nem og letforståelig og kræver kun OptoForce software moduler.
Se og hent videoer for de forskellige funktioner:
Polishing: https://optoforce.com/applications/polishing-metal-car-part
Deburring: https://optoforce.com/applications/metal-deburring-remove-raised-edges
Pin Insertion: https://optoforce.com/applications/pin-insertion
OptoForce
Tlf.: 0036 70 327 8594