Producenter af byggematerialer ønsker at kunne garantere en muligst høj produktkvalitet, men det er meget svært at automatisere. Ved produktionen af specialteglsten til højovne, som er særligt modtagelige over for overfladebeskadigelser, er produktionskontrol allerede uundværlig under produktionen. I Tjekkiet har man udviklet et system, der kan kontrollere teglsten, mens de er i bevægelse på transportbåndet. Det genererer 3D-modeller af hver eneste teglsten. Hertil anvendes 3D-vision-sensorer fra Sick. Ved hjælp af 3D-modellerne kan man bestemme teglstenens præcise dimensioner og omfanget af beskadigelsen.
Systemet består af en automatiseret robot fra ABB, et styrepanel, en sensor, der måler den præcise bredde, og fire 3D-vision-sensorer IVC-3D fra Sick. De har en optisk opløsning på 0,2 mm og er også velegnede til måling under de mest krævende forhold i industrien. 3D-vision-sensorerne arbejder efter triangulations-afstandsmålingsprincippet. Linjelaserstrålen, som er integreret i huset, projicerer et lysspor over på objekter og registrerer dermed objektets profil. Dermed er en IVC-3D i stand til at generere præcise 3D-billeder af profilerne, opdage volumenfejl og måle teglstenene særdeles præcist. Derfor kan teglstenenes kvalitet allerede kontrolleres under fremstillingen, og defekte objekter kan udsluses rettidigt.
Softwaret IVC Studio, som kan bruges til at etablere et perfekt måleprogram med over 100 tools, anvendes til programmering af 3D-vision-sensorerne IVC-3D. Måleprogrammet gemmes i IVC-3D’ens flash-database, som også kan arbejde videre, uden at der er tilsluttet en PC. I det foreliggende tilfælde er IVC-3D’erne fastgjort omkring transportbåndet, der er specielt udviklet til formålet, og koblet i et netværk, så de kan kommunikere med hinanden. Der er i hvert enkelt tilfælde tildelt en 3D-vision-sensor som styringssensor, der indsamler informationer fra underordnede sensorer og transmitterer måleresultaterne til den automatiserede robot ABB IRB 6640 Foundry, der sørger for den mekaniske af- og pålæsning af teglsten ved transportbåndene. Samtidigt kommunikerer 3D-vision-sensorerne med styrepanelet, der benyttes til indtastning af måleparametrene og eventuel arkivering af data til senere brug. Displacement-målesensoren OD Precision fra Sick har en målenøjagtighed på 0,01 mm og supplerer systemet.