I mange typer af produktionsvirksomheder er logistikken afgørende for produktiviteten og dermed også bundlinjen. I dagens højeffektive samfund kan ingen virksomheder være tjent med downtime som følge af manglende forsyning af komponenter til de enkelte montagestationer i virksomheden. I de IIoT- og industri 4.0-miljøer, som griber om sig inden for industrisegmentet gøres logistikken mere besværlig som følge af konfigurationer af fabriksgulvet, som kan ændre sig med opgaverne.
Banner, et af Hans Følsgaard A/S’ agenturer af mange fine automationsprodukter, har udtænkt et call-for-parts system, der nemt og enkelt løser en række af de logistikproblemer, man ellers kunne forudse i morgendagens produktionsanlæg. Løsningen er i realiteten et ”produktivitets-kit”, der forhindrer ophold ved de enkelte montagepladser og sikrer en optimal strøm af komponenter fra virksomhedens lagre. På en nem og ubureaukratisk ”græsrodsmetode” i øvrigt.
Løsningen fra Banner består af en central DXM700 trådløs controller. Den ledsages af et panel i hver af de trucks, som i en given virksomhed skal holde montagepladserne forsynet med komponenter. På de individuelle pladser sidder der så et tryk, som kommunikerer adresse og behov for hjælp til DXM700-controlleren.
Når en plads er ved at løbe tør for komponenter, så skal en montør blot trykke på sin lokale knap, hvorefter der sendes en besked til DXM700-controlleren. Her bliver der genereret en jobkø med en prioriteringsorden både efter virksomhedens indprogrammerede behov og efter belægningen af de enkelte forsynings-trucks. På truckens panel kan truck-føreren med et tilsvarende enkelt tryk på et touch-display kvittere for udførte og planlagte opgaver, så logistikken bliver optimal i forhold til virksomhedens behov.
Kommunikation sker i 2,4GHz ISM-båndet, og systemet er velegnet til typiske danske campus-størrelser med produktionskvanta af en vis volumen. Fra en central lagerstyring kan man så definere prioriteringen af opgaverne i forhold til vigtigheden af de enkelte montageopgaver. Derefter vil de fleste opgaver så kunne udføres uden supervision med automatisk jobstyring og enkel kommunikation mellem montagestationer og forsynings-trucks.
Hans Følsgaard A/S
web: http://www.hf.net