ODU udvider sin portefølje af elektriske kontakter med nye guldpletterede varianter. Guld er det mest korrosionsbestandige af alle ædelmetaller. Selvom det udsættes for barske vejrforhold i lang tid, korroderer det ikke. Det betyder, at kontaktegenskaberne bevares intakt. Guldets særlige bestandighed gør det til det ideelle materiale til elektriske forbindelser. Guldpletterede kontaktoverflader giver derfor en bedre signalpålidelighed end den rå berylliumbronze eller lignende metaller, der er det underliggende kontaktmateriale i mange konnektorer.
Guldbelægninger bruges i dag mange steder på grund af guldets høje modstandsdygtighed over for miljøpåvirkninger og slidtage. Typisk er det inden for forsvars- og medicoapplikationer, at guld er et foretrukkent valg til overflademontage, men også inden for kommunikationsformål og industrielektronikken stiger interessen for den øgede kontaktpålidelighed, som en guldpletteret overflade giver. Gulds høje duktilitet betyder, at der kun skal bruges mikroskopiske mængder for at sikre en optimal kontakt i forbindelsesteknikken, og derfor er guld ikke en fordyrende faktor i det samlede regnskab.
Interesserede kan læse mere om ODU’s elektriske kontakter på http://www.odu-denmark.dk.
RSH