Med introduktionen af Google Assistant er det nu muligt at instruere Beoplay A9 blot ved hjælp af stemmen. A9 er dermed en af de stærkeste, stemmestyrede højttalere.
Active Room Compensation-teknologien sikrer en fantastisk lydoplevelse i den foretrukne lytteposition. Teknologien kompenserer for den akustiske effekt, som vægge, møbler og højttalernes placering har på lydoplevelsen. A9 tilpasser sig med andre ord det rum, man placerer den i, og giver den mest optimale lyd.
Tilføjelsen af to full range drivere på bagsiden af Beoplay A9 – der nu har syv i – giver en bredere og mere imponerende lydoplevelse.
Samtidig er det blevet nemmere og bedre at streame via Chromecast og Apple Airplay 2 på grund af en stærkere streamingmotor med hurtigere ydeevne.
Med den sædvanlige Bang & Olufsen-fokus på design og detaljer er ledningen nu en stilfuld stofledning, ligesom der er kommet et elegant, men diskret logo på kanten.