Nexperia lancerer en ny portefølje af applikationsspecifikke MOSFETs (ASFETs) til automobile airbag-applikationer startende med frigivelsen af BUK9M20-60EL, som er en single N-kanal 60V, 13mOhm logikniveau MOSFET i en LFPAK33-kapsling. ASFETs er MOSFETs, der specifikt er blevet designet og optimeret til brug i én bestemt typs af applikation. Porteføljen er den nyeste tilføjelse til en serie af andre ASFETs, som Nexperia leverer til blandt andet batteriisolation, motorstyring, hot-swap samt Power-over-Ethernet (PoE) applikationer.
BUK9M20-60EL bruger Nexperias nye forbedrede safe operating area (SOA) teknologi, der er skræddersyet til at yde en exceptionel lineær transientydelse, hvilket er en vital parameter iairbag-applikationer. BUK9M20-60EL opnår sin høje ydelse fra et nyt LFPAK33-hus, der optager 84 procent mindre plads på printet sammenlignet med en DPAK-kapsling – men med den samme høje grad af robusthed.
Sammenlignelige produkter bruger det ældre DPAK-hus og er typisk baseret på DMOS og første generations trench-teknologier, som for nuværende er ved at blive udfaset af mange halvlederproducenter. Den nye portefølje af ASFETs bruger en kombination af den nyeste silicium trench-teknologi og LFPAK-kapsling, hvorved komponenten opfylder de nyeste pålidelighedsstandarder. Brugen af de nyeste produktions- og kapslingsteknologier giver en mere bæredygtig supply-chain og sætter Nexperia i stand til at øge sin produktionskapacitet for derved at imødekomme markedets stigende behov for disse produkter.
For flere detaljer om BUK9M20-60EL, se venligst: https://www.nexperia.com/products/mosfets/automotive-mosfets/BUK9M20-60EL.html