Nexperia annoncerer ”Power Live”, den årlige virtuelle konference, der afholdes for anden gang 21. – 23. september, 2021. Med afsæt i sidste års succes for den indledende event vil den udvidede tre-dages event dække et bredt udsnit af emner fra effektelektronikken som GaN.komponenter, MOSFETs, effektdioder og bipolare transistorer til automotive og industrielle applikationer.
Highlights vil inkludere:
– l Fuldt elektrotermiske MOSFET-modeller
Et detaljeret overblik over Nexperias nye elektrotermiske MOSFET-modeller, der præcist repræsenterer de statiske og dynamiske karakteristika for komponenter med simulering og deraf følgende reducerede risici for EMC-problemer, som ellers ville dukke op senere i designprocessen.
– 650V GaN CCPAK-evaluering:
Fordelene bag de kommende evaluerings-boards til benchmarking af GaN CCPAK-komponenter med brug af double-pulse testing.
– Design med power-MOSFETs i industrielle applikationer:
Hvornår og hvorfor er der brug for en 500A MOSFET, optimering af nøglekarakteristika og styring af in-rush strømme og SOAR-kurver.
– Schottky, silicium-germanium eller recovery (PN) ensrettere?
Hvordan opnår man ekstra effektivitet og pålidelighed i automotive applikationer som LED-drivere eller solenoidestyringer med valget af den bedst egnede diode.
Det samlede program inkluderer live-præsentationer, der inviterer ingeniører til at diskutere og bidrage til nogle af dagens største udfordringer i design med effektkomponenter fulgt op med case-historier og bidrag fra Nexperias højt skattede partnere. Deltagere kan desuden se Nexperias in-house effekteksperter præsentere de nyeste teknologier og demoer direkte fra virksomhedens verdensdækkende laboratorier i løbet af hele eventen.
En GaN paneldiskussion med deltagelse fra både Nexperia og eksperter fra industrien afslutter ”Power Live” eventen, torsdag 23. september. Det vil fungere som et åbent forum, hvor tanker og påvirkninger om teknologi og marked vil blive diskuteret åbent. Bidrag fra deltagerne er meget velkomne.
– De feedback, vi fik fra vores første event sidste år var fremragende. Mere end 700 ingeniører havde skrevet sig op til at deltage, og mange fandt deres deltagelse af stor betydning. Især muligheden for at diskutere designudfordringer med ligesindede under live-sessions blev betegnet som yderst værdifuldt, , siger Robby Ferdinandus, Global Head of Marketing hos Nexperia, i en kommentar til Power Live seminaret.
Det samlede program over eventen er frigivet allerede nu. Spørgsmål til GaN-panelet kan stilles ved brug af skemaet på registreringssiden. Gratis registrering her.