QNAP Systems, Inc. introducerer 6-bay NAS’en QNAP TVS-675. Den er drevet af en 2,5 GHz otte-kerners x86-processor, Zhaoxin KaiXian KX-U6580. Processorvalget er spændende, da Zhaoxin KaiXian-CPU’en er x86-kompatibel, men ikke er ramt af den verdensomspændende chipmangel, der har givet leveringsproblemer i næsten alle brancher.
QNAP TVS-675 er en omkostningseffektiv 2,5GbE NAS-løsning, der kan vokse med opgaverne. Den har således dual-port 2.5GbE-tilslutning, to M.2 SSD-slots til cacheacceleration, mulighed for PCIe-udvidelse, multicloud-backup og 4K HDMI 2.0-udgang. Lagerkapaciteten kan udbygges, og endelig kan man skræddersy enheden ved at installere apps.
TVS-675 NAS har en enorm processorkraft til håndtering af virtuelle maskiner og kompleks multitasking. Den er også et perfekt match til at opbygge et hurtigt og budgetvenligt netværksmiljø, hvis man kombinerer den med en af QNAP’s mange administrerede og ikke-administrerede 10GbE/2.5GbE switches, siger Stanley Huang, som er produktchef for QNAP.
TVS-675 har 8 GB DDR4-hukommelse (kan udvides til 64 GB med 2x 32 GB). Ved hjælp af port trunking kan de to indbyggede 2.5GbE-netværkstporte tilsammen levere en potentiel hastighed på 5 gigabits i sekundet. Det giver kapacitet til moderne båndbreddehungrende applikationer, såsom store filoverførsler, hurtig backup og gendannelse, samt multimedieredigering. For at bringe latenstiden i bund og sikre optimal overførselshastighed, kan man lave SSD-caching ved hjælp af de to indbyggede M.2 2280 SSD-slots (understøtter PCIe NVMe Gen 3 SSD’er eller SATA 6Gb/s SSD’er) uden at lægge beslag på diskdrevbåse.
Man kan opgradere NAS-funktionaliteten yderligere, da TVS-675 har to PCIe Gen 3 x4-slots, der kan bruges til at installere eksempelvis 2.5/5/10GbE-udvidelseskort eller et QM2 network/storage-kort. HDMI 2.0 -udgangen giver mulighed for direkte visning af multimedier og virtuelle maskiner på en skærm eller et TV.
Det indbyggede App Center øger anvendelsespotentialet for NAS’en. Det kan for eksempel være hosting af flere virtuelle maskiner og containere, oprettelse af en cloudlagrings-gateway, opbygning af et professionelt videoovervågningssystem, backup af S3 object cold data, og mere til.
Hvis man ønsker at tilføje endnu et lag af datasikkerhed til den i forvejen høje stabilitet, kan det installerede styresystem, QTS opgraderes til QuTS hero, der er giver ende-til-ende-dataintegritet, datareduktion i form af inline-dataduplikering og komprimering, sammen med en række andre funktioner til brugere, der prioriterer datapålidelighed højere end maksimal hastighed.
Nøglespecifikationer for TVS-675-8G:
Tower-model
6x hot-swappable 2.5”/3.5” SATA 6Gbps drevpladser
Zhaoxin KaiXian KX-U6580 8 kerner/8 tråde
2,5GHz processor
8 GB RAM (kan udvides til 64 GB)
2x 2.5GbE RJ45 LAN-porte (2.5G/1G/100M)
2x PCIe Gen 3 x4 slots
2x M.2 2280 SSD slots (understøtter NVMe PCIe Gen 3 og SATA 6Gb/s)
2x USB 3.2 Gen 2 (10Gbps) porte
2x USB 3.2 Gen 1 (5Gbps) porte
1x HDMI 2.0 (4K@60Hz) skærmudgang.
QNAP – http://www.qnap.com