Til trods for, at Tyskland er et af dansk IT-industris absolut største eksportmarkeder, så er der fortsat mange danske virksomheder, der mangler modet til at udstille deres hardware- og software-løsninger på CeBIT, 14. – 18. marts, 2016, selv om den globalt ekstremt populære udstilling stort set finder sted i Danmarks baghave.
Men dels ligger Hannover ikke særlig langt væk fra Danmark, og dels er tyskerne jo praktisk orienterede folk, der selvfølgelig kender alle indvendingerne fra de internationale udstillinger. Og messer virker. Mange danske og internationale virksomheder, som tidligere har udstillet på Deutsche Messes tekniske udstillinger har effektivt fået åbnet døren til primært den tyske industri og 80 millioner forbrugere syd for grænsen.
For at lette opgaven med at udstille på CeBIT har Deutsche Messe skabt et koncept under betegnelsen ”Fair Packages”, hvor man som udstiller kan overlade logistik, standopbygning og –nedtagelse, transport, ophold, presse-support samt en række andre ydelser til Deutsche Messe. Det er et enestående, modulært koncept, hvor man kan vælge enten hele pakken eller de dele, der passer bedst til ens egen virksomhed. Hen ad vejen kan man dog tilkøbe delelementer – faktisk helt ned til de snacks og drikkevarer, man ønsker at servere på standen.
Selve standen er en del af pakken, og man kan naturligvis vælge en standstørrelse, der er optimal til de produkter eller services, man ønsker at vise frem til de mange besøgende. Jo flere tilkøb, man vælger, desto flottere kan standen blive, men i mange tilfælde kan selv en helt enkel standopbygning give en overraskende god effekt. Tilsvarende kan man også via pakkeløsningen tilkøbe sig PR rettet mod de tyske og internationale besøgende. Hannovermessen og CeBIT har internationalt over 1.000 pressekontakter, så det er let at rette skytset mod de markeder, man gerne vil have fat i. De samlede løsninger kan spare udstillerne for tusindvis af kroner, så med Fair Package-ordningen bliver økonomien for at udstille i Hannover pludselig overkommelig – og opgaven let og overskuelig. Via Deutsche Messes danske repræsentant kan man få en brochure, der fortæller alt om omfanget af de udstillingsløsninger, -pakker og –moduler, man kan få. Brochuren fortæller samtidigt klart og tydeligt, hvad de enkelte moduler og ydelser koster. Man slipper dermed for de grimme overraskelser, som man muligvis kunne blive udsat for på andre messer uden en tilsvarende stærk support fra messeledelsen.
Strauss & Partnere
Tlf.: 70 20 21 81