XP Power lancerer en ny serie af open-frame 80W-strømforsyninger i form af en kompakt og prisbillig løsning til belysnings-, display-, industri- og teknologiapplikationer. De prisoptimale forsyninger har en meget højt specificeret ydelse til en konkurrencedygtig pris, hvilket gør forsyningerne velegnede til højvolumenprodukter.
LCE80 er optimal til blæserløse designs, da forceret køling ikke er nødvendig. Det forbedrer pålideligheden af det overordnede system ganske betydeligt og reducerer også størrelse og vægt – samt den mekaniske designkompleksitet. En stille, blæserløs drift gør også LCE80 velegnet til applikationer, hvor hørbar støj kan være et problem, som eksempelvis i kontormiljøer.
Serien af LCE80-produkter indeholder i alt 10 single-output modeller, der dækker området mellem 5,0V og 54,0V med en effektivitet så høj som 90%. Output kan enten være som konstantspænding (CV) eller konstantstrøm (CC) afhængigt af belastningsforhold, så kompatibiliteten til en række forskellige applikationer bliver optimeret.
Med et ultrabredt input-område mellem 90- og 305VAC som standard kan de nye forsyninger fungere sikkert ved høje enkeltfasede linjespændinger op til nominelt 277VAC. Alle produkter i serien understøtter Class I- og Class II-drift og er forsynet med en række relevante godkendelser som EN55032, EN55015 og EN61000-3 for støjemission samt EN55035 og EN61547 for støjimmunitet. Forsyningerne er desuden EN/UL/IEC62368-1 godkendte med hensyn til sikkerhed i IT-udstyr – og EN61347-1/UL8750 for belysning og displays.
Ved belastninger over 50W er alle LCE80-forsyninger inden for grænser under den harmoniske klasse C som er et krav for brug i lys applikationer. Serien er også kompatibel med LPS-kravene (limited power source) for 12V og derover. Det sikrer en reduceret risiko for brand og elektriske chok under drift og betjening samt i tilfælde af fejl.
Med sin kapsling i et praktisk og kompakt 101,6mm x 50,8mm x 27,9mm open-frame format har LCE80-forsyningerne desuden kortslutnings-, overspændings- og overbelastningsbeskyttelse af såvel forsyningen selv som de applikationer, der bliver forsynet.
XP Power
Tlf.: 43 42 38 33