Enterprisechef Jørgen Bjerg fra Schneider Electric er blevet certificeret af Uptime Institute, verdens førende uafhængige organisation indenfor forskning og uddannelse i datacentre. Jørgen Bjerg, som har 20 års erfaring i branchen, bliver dermed en del af en lille gruppe af danske eksperter med Uptime Institutes anerkendte tier certifikat. Til dagligt er Jørgen ledende Enterprise Manager hos Schneider Electric, hvor han rådigiver og vejleder danske virksomheder til at forbedre og udvikle deres datacentre.
Højteknologiske datacentre og moderne nødstrømsanlæg spiller en stor rolle for flere og flere danske virksomheder, hvor store mængder data skal leveres til tiden, og med back-up løsninger, som virksomhederne kan stole på. Dette gælder også for de kommende supersygehuse, som skal stå klar omkring 2020, og Jørgen mener, at de bør kigge på tier certificering, når der skal investeres i datacentre.