For 9. år i træk afholdes den europæiske IoT konference, IoT Week. Den løber af stablen mellem 17. og 21. juni, og denne gang er Aarhus værtsby.
Konferencen, der foregår i Musikhuset, forventes at rumme flere end 70 udstillere fra ind- og udland, og vil gå i dybden med IoT med udgangspunkt i FN’s verdensmål. Konferencen sætter dermed massivt fokus på fremtidens brug af IoT, og kommer til at udfordre status quo.
Formålet er at inspirere mennesker i private virksomheder og offentlige organisationer til at træffe bedre beslutninger på et oplyst grundlag.
På konferencen vil der være mere end 250 talere som er ledende indenfor deres respektive felter, og der bliver rig lejlighed til at netværke med deltagere fra flere end 50 nationer.
Deltagere på konferencen får adgang til et alsidigt og stærkt fagligt program, der byder på workshops, hackathon og start-up competition suppleret med et væld af inspirerende talere og udstillere. Interesserede kan også tage del i et brokerage event, der vil give rigtig gode rammer for match making medmulighed for at indlede nye og værdiskabende partnerskaber.
Under konferencen kan de besøgende følge et eller flere af de 12 overordnede temaer, der belyses fra tre sider – en teknisk, en samfunds- og en forretningsmæssig vinkel.
Blandt keynote talerne kan nævnes: CEO Mads Nipper, Grundfos, CEO Marianne Dahl, Microsoft, Bestyrelsesformand Flemming Besenbacher, Carlsbergfondet og Tech Ambassadør Casper Klynge, Udenrigsministeriet.
Se meget mere på: https://iotweek.org/