Vi kigger ind i en enorm energikrise, som stiller krav om mere bæredygtige, globale økosystemer. Ifølge en undersøgelse fra Lawrence Livermore National Laboratory (LLNL), blev 67,5 ”quads” energi (svarende til 1,055 × 1018 joules) spildt eller ikke brugt i 2019. Det betyder i praksis, at langt over halvdelen af den samlede energimængde bliver tabt som varme. Det peger på mulighederne for at anvende den genererede energi massivt bedre. Og her er IoT faktisk et værktøj, som kan løse energiproblemerne gennem akkumulering og effektiv brug af data. Måling af energiforbruget er første skridt mod en bedre effektivitet og dermed bæredygtighed.
IoT-løsninger dukker op overalt, og selv om forbrugermarkedet indledningsvis har de mest interessante gadgets, så er IoT reelt en såkaldt megatrend. 5G som teknologi transformerer eksempelvis fundamentalt den måde, hvorpå den kritiske infrastruktur fungerer. Ud over at åbne døren for nye teknologier som autonome køretøjer giver 5G mulighed for, at den traditionelle infrastruktur kan konnekteres uden udlægning af kobber. Det giver betydeligt mindre affald/skrot, og det vil være lettere at etablere en infrastruktur på steder, hvor det hidtil ikke har været muligt – så nye lokalsamfund kan blomstre op.
To parametre er de primære drivere for industristandarder og alliancer. Markederne kræver kortere designcyklusser, hvor flere partnere i økosystemet leverer rettidige konkurrencedygtige løsninger. Og behovet for embeddede IoT-løsninger i den fysiske infrastruktur kræver en åben arkitektur. I begge tilfælde er standarder, konsortier og alliancer nødvendige.
O-RAN (Open Radio Access Network) Alliance er et godt eksempel. Det er operatører i telecomindustrien, der står bag alliancen med det formål at levere intelligente, åbne, virtualiserede og indbyrdes fuldt kompatible mobile netværk. Både medlemmer og bidragsydere hjælper til at udvikle og opmuntre til et white-box økosystem for 5G-infrastrukturen. Traditionelt har markedet være domineret af store telecomselskaber med egne black-box løsninger. O-RAN Alliance leverer interface-standarder og white-box referencedesigns, som letter deltagelse i stor skala med hurtigere udvikling og bedre alsidighed og innovation inden for 5G.
ADI bidrager til dagens hurtige innovationstakt med bæredygtige løsninger. ADI’s trådløse batteri-managementsystem er et vigtigt element inden for den automotive sektor gennem mindre materialeudgifter og en øget designfleksibilitet med bedre skalering og de elektriske bilparker. ADI’s ESS (energy storage systems) letter integrationen af bæredygtig energi i det eksisterende elnet ved at imødegå den intervaldrift, der ofte kendetegner bæredygtig forsyning som vind og sol. Endelig giver ADI Eagleeye belægningsmonitering indblik i og analyse af forbruget i bygninger.
Læs mere om de applikationer, hvor ADI’sløsninger kan forbedre effektiviteten og mindske miljøpåvirkningerne i Erik Halthens artikel i Aktuel Elektronik 10/2021, som udkommer i morgen 19. oktober.