Når kunderne fremover ringer ind til MTO, kan de nu møde en ny stemme på telefonen. Stemmen tilhører MTO’s nye interne sælger, Heinrich Laursen (45), som er flyttet ind på salgskontoret.
Heinrich Laursen blev udlært elektriker i 1998 hos den lokale elektriker efter først at have snuset lidt til forskellige fag på Teknisk Skole som auto, elektronik samt jern og metal.
Heinrich Laursen har senest arbejdet som butikssælger i Lemvigh-Müller i Horsens siden 2015, men begyndte efter nogle år at savne et godt internt salgskontor igen, og han ser frem til at supportere MTO’s kunder.