De to nyeste medlemmer af Danbits stadigt voksende familie af specialtastaturer er støv- og vandtætte USB silikonetastaturer med indbygget mus. De er begge velegnede til brug under støvede og våde forhold eller hvor der er behov for klinisk renhed – for eksempel på hospitaler, klinikker, i fødevareproduktion og lignende steder.
Tastaturerne tåler rengøring med alkohol på op til 80 % foruden opløsningsmidler som Methylbenzen, 1,4-Xylen, Benzin og Acetone og arbejder i temperaturer fra -30° til +80°. Tæthedsgraden er henholdsvis IP68 og IP67, hvilket betyder, at de er komplet støvtætte og kan nedsænkes i vand uden at tage skade.
Key-Water-Medic+ har touchpad (mus) og numerisk tastatur og måler 12 x 346 x 136mm. Key-Water-Medic har trackpoint (mus) og måler 10 x 230 x 150mm.