De høje energipriser kan gå hårdt ud over væksten i den danske økonomi næste år. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsen Erhvervsråd.
Samlet set betyder de kraftigt stigende energipriser, at BNP i 2023 vil være 2,4 procent lavere end ellers, mens energiinflationen allerede i år vil påvirke BNP i negativ retning med 1,5 procent. Beregningerne ser isoleret på effekten af de stigende energipriser og medregner ikke andre effekter såsom stigende renter eller forsyningskædeproblemer.
– De høje energipriser kommer til at betyder lavere produktion end ellers. Det vil lede til mindre efterspørgsel på personale. Derfor vil vi se en stigning i ledigheden og en lavere beskæftigelse, end i en situation med normal inflation i energipriserne, siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
– Det er 40 år siden, at vi har set et tilsvarende inflationsniveau i Danmark, og det skyldes særligt de stigende energipriser. Men det er ikke kun tallet på forbrugerens el- eller gasregning, der er blevet højere, også normale dagligvarer er blevet dyrere på grund af energipriserne. Priserne på mælk og smør er vokset, fordi det er blevet dyrere for producenterne at købe den mængde energi, der skal til for at producere, fortsætter hun.
– Det er dog vigtigt at understrege, at inflationen hovedsageligt er noget vi har importeret fra udlandet. Det betyder, at der fortsat ikke er tegn på en eskalerende pris/lønspiral. Inflationen rammer dog i høj grad forbrugerne hårdt alligevel, slutter Sofie Holme Andersen
Analysen er foretaget på den makroøkonometriske model ADAM.