Den netop introducerede uisolerede buck-boost-DC/DC-konverter RBBA3000 fra Recom kan levere op til 3 kW udgang men har alligevel kun halfbrick-formatet og er bundpladekølet. Indgangsspændingen er 9…60 V=, mens udgangsspændingen og den maksimale strøm kan indstilles af brugeren i intervallet 0…60 V= henholdsvis 0…50 A.
Indstilling foretages med en enkelt modstand eller via en eksternt påtrykt spænding. Specielt skal fremhæves den mulighed, som buck-boost-topologien giver for at indstille udgangsspændingen lavere eller højere end indgangsspændingen. Den fornemme virkningsgrad på 98 % gør, at RBBA3000 under forudsætning af tilstrækkelig køling leverer fuld effekt i hele driftstemperaturintervallet –40…+85 °C.
Laststrømmen kan overvåges fra et strømdelingsben, der ligeledes gør det muligt at parallelkoble to moduler, så de yder op til 100 A med aktiv lastbalancering. Konverteren opfylder EMC-standarden EN 55024 og med et eksternt filter desuden EN 55032 klasse A og B. Typiske anvendelsesområder er f.eks. 48→24- samt 12→24-V-batterikonvertering, spændingsregulering i elkøretøjer, stabilisering af batterispænding og højeffektjævnspændingskilder til laboratorieformål.
Recom Power GmbH
http://www.recom-power.com