
GTT Communications, Inc., en af de førende globale cloudnetværksudbydere til multinationale kunder, annoncerer i dag et Managed Security Service-partnerskab med Palo Alto Networks, som er førende globalt inden for cybersikkerhed, om at drive deres nye SASE-platform. Det vil forbedre sikkerheden, effektiviteten og kontrollen af netværk til virksomheder. Partnerskabet vil udnytte de to virksomheders brancheførende netværks- og sikkerhedskapaciteter til at styrke sikkerheden for netværksadgang og brug af cloud-applikationer fra enhver lokation og enhver enhed, efterhånden som virksomheder tilpasser deres netværk til de mere dynamiske krav fra en hybrid arbejdsstyrke. IDC estimerer, at 53 % af ansatte planlægger at fortsætte med at arbejde remote eller få en hybrid ordning om hjemmearbejde som følge af pandemien.
Den nye GTT SASE-platform, som anvender Palo Alto Networks Prisma® Access, vil bestå af et omfattende sæt sikkerhedsfunktioner i en enkelt cloud-leveret platform, der beskytter al applikationstrafik og giver problemfri forbindelse til GTTs globale Tier 1-netværk for den bedst mulige applikations-ydeevne og brugeroplevelse for kunderne. De integrerede netværks- og sikkerhedsfunktioner reducerer kompleksiteten, øger den centraliserede kontrol og effektivitet og forbedrer netværkets ydeevne og latens. Dette gør det muligt for virksomheder at anvende en zero-trust tilgang til netværksadgang, der afbøder sårbarheder i sikkerheden, der kan forekomme som resultat af en hybrid arbejdsplads. Med den nye GTT SASE-platform vil brugere få adgang til netværket baseret på deres identitet, enhed og applikation – snarere end IP-adressen eller fysisk placering – hvilket muliggør problemfri og sikker netværksforbindelse mellem brugere, private og offentlige cloud og virksomhedens datacenter.
Ifølge Gartner: “Digitalisering, arbejde fra hvor som helst og cloud-baseret tjenester har accelereret cloud-leverede SASE-tilbud for at muliggøre hvor som helst, når som helst adgang fra enhver enhed.”
Gartner forventer desuden, at mindst 60 % af virksomheder i 2025 vil have eksplicitte strategier og tidslinjer for implementering af SASE, der omfatter bruger-, filial- og edge-adgang, op fra 10 % i 2020.
”Kunder søger meget sikre og fleksible globale netværksløsninger for at tilpasse sig det hurtigt skiftende forretningsmiljø, nye modeller for arbejde og et evigt øget landskab af trusler på sikkerheden,” siger Don MacNeil, COO i GTT. Han fortsætter:
“At adoptere de mest avancerede sikkerheds- og netværksteknologier – og gøre det muligt for vores kunder let at udnytte dem – er kernen i vores produktstrategi, og vi er glade for at samarbejde med Palo Alto Networks for at imødekomme de strenge sikkerhedskrav fra vores kunder, som GTTs SASE globale netværksserviceplatform vil levere.”
Kumar Ramachandran, SVP of Products hos Palo Alto Networks, siger:
“Vores partnerskab med GTT bringer en spændende mulighed for kunderne med sig. Mange organisationer henvender sig nu til udbydere af Managed Security for at opnå sikkerhed, der nemt kan implementeres som en overlay-service for at forenkle implementeringer i filialen. Som en følge af dette vil det nye partnerskab bringe en sikker skalering af cloud til GTTs kunder.”