Pyha for nogle tømmermænd, man rejste sig med efter nytårsaften. Men der var god grund til at give det forgangne år et ordentligt spark ud i, om ikke glemslen, så i hvert fald den historiske skammekrog. Selv om der har været lyspunkter, så var 2022 et virkelig skidt år for mange – ingen nævnt, ingen glemt. Blandt lyspunkterne har været en dansk økonomi som selv efter pandemien og en noget tvivlsom regeringsindsats er forblevet overraskende stærk, og det danske produktionsapparat er tilsvarende solidt, moderne og præget af virksomheder med fremsyn – ikke mindst i forhold til grøn energiproduktion.
Selv om det endnu kan være svært at se en ende på Ruslands – og i den forbindelse navnlig Putins – bindegale invasion af Ukraine, så er der i det mindste et spirende håb om, at en slutning på krigen østpå kan lakke mod enden. Rusland mangler i høj grad det isenkram, der skal til for at gennemføre en blivende invasion, og den ukrainske befolkning bliver bare mere og mere trodsig, jo mere uigennemtænkte de russiske angreb bliver. Læg dertil en øget støtte fra Vesten til det ukrainske forsvar og en russisk befolkning, der i stigende grad ser med skepsis på Putins politik. Det lykkedes jo heller ikke for Sovjet/Rusland at undertvinge Afghanistan for tre-fire årtier siden – og det var strengt taget en noget mere overkommelig opgave. Så der er håb om, at det går mod lysere tider i Ukraine, og – for løseligt at citere Winston Churchill – så har vi endnu ikke set enden på konflikten, nok ikke engang begyndelsen til enden. Men måske er det enden på begyndelsen?
Enhver krigsafslutning kræver genopbygning, og historisk har genopbygning altid ført til global vækst. Når Ukraines befolkning står over for genopbygning af et land, hvor infrastrukturen i mange tilfælde er ødelagt, så vil det være alletiders mulighed for at genopbygge en hel nation efter et forbillede, hvor al teknologi ser fremad inden for energi, telecom, transport og meget mere. Man kan sagtens forestille sig et ukrainsk telenet, der alene er baseret på 5G eller den kommende 6G-mobilinfrastruktur. Ukraine har desuden en geografi og størrelse, der kan retfærdiggøre en udtalt grøn energiproduktion. Og sådan kan man drømme sig videre til en teknologisk tilstand, hvor Ukraine og Utopia ligger meget tæt på hinanden.
Vestlige virksomheder og samfund kan godt begynde at tænke i opbygning af lagre af teknologi og konstruktionsmaterialer, der kan give 44 millioner ukrainere et velfungerende land tilbage. Som det lille lys i mørket har der aldrig været en bedre mulighed i nyere tid – og på europæisk plan – for at skabe et topmoderne samfund, hvor der fra starten er taget hensyn til flest mulige detaljer, der kigger fremad. Ukraine kan dermed blive en model for resten af verden og samtidigt generere en vækst baseret på de valutareserver, vi sidder på i Vesten. Dermed vil vejen være banet for et kommende vækstboom. Men vi skal selvfølgelig først have Putin til sluge en hel flok kameler og trække de russiske tropper ud af Ukraine, og det er jo det første og største bump på vejen på en lysere fremtid…
Men: Tænk positivt og fremsynet og kom så godt ind i 2023. Vi kan alle bruge et nyt år med fred, fremgang og fornuft.
RSH