Traditionelt har industrikomponenter været puttet noget af vejen i deres respektive applikationer med betjening primært via kabling eller fjernstyring. Men hvorfor i grunden det? Der er adskillige formål, hvor det giver bedre mening at betjene de industrielle sensorer direkte ved automations- eller procesapplikationerne, og hvor koblingen mellem et intuitivt display og applikationens funktion giver maksimal mening for brugeren.
Det har Turck, der er blandt Hans Følsgaard A/S’ innovative leverandører af automatikprodukter konstateret med deres familie af Plus Sensorik produkter, henholdsvis FS+ (flow), PS+ (tryk) og TS+ (temperatur) som under Hannover Industrimessen i 2019 modtog den anerkendte iF Design Award for sit brugervenlige og gennemtænkte design.
Nu kan Turck tilføje endnu en fjer i hatten i form af publikumsprisen fra den nyligt afholdte SPS messe i Nürnberg (2019). Her modtog Plus Sensorik familien fra Turck prisen for ”Bedste Standard- og Sensorprodukt”. Over 34 procent af de besøgende pegede på Turck Plus Sensorik serie som værende det bedste og mest innovative produkt i kategorien.
I Danmark kan man hos Hans Følsgaard A/S konstatere, at det i første omgang er PS+, der har tiltrukket sig industriens interesse. PS+ kan som udgangspunkt selvfølgelig dét, en tryksensor skal kunne: Den måler tryk på en given industriel applikation – op til 600 bar – og det gør sensoren gennem sin sokkel, som med et udvalg af gevind skrues i en tank, et rørsystem eller hvor, der nu måtte være behov for at udlæse en trykmåling. Trykket måles i gennemtestede keramiske eller metal- PS310-/PS510-måleceller. Sidstnævnte tåler syv gange det nominelle tryk.
Det innovative i designet er målehovedets mulighed for at kunne drejes 340 grader i forhold til basen. Det gør det betydeligt lettere at placere PS+ tryksensorens display optimalt i forhold til synsretningen. Trods muligheden for at dreje sensoren, så er det nye Turck-produkt i tæthedsklasse IP6K6K, IP6K7 eller IP6K9K, så sensorerne tåler i den maksimale kapslingsklasse afrensning med damp ved højtryk.
Udlæsningen på displayet sker med Turck- eller VDMA-standardiseret klartekst, og betjening sker via kapacitive touch-pads, som sikrer tætheden af sensoren. En låsemekanisme sikrer mod utilsigtet brug. Men i stil med dagens optimale standard for kommunikation har PS+ også en IO-Link 1.1, så man kan fjernkommunikere med tryksensoren fra højere- eller peer-niveauer i automationsmiljøet. Elektronisk kommunikation med tryksensorens interface sker via en 4-polet M12-terminering, der sikrer den robuste kontakt selv under høje tryk – indefra eller udefra.
Hans Følsgaard A/S
Tlf.: 43 20 86 00