More Electronics har underskrevet en aftale med e-peas i Belgien, eksperter i ”Energy Harvesting & Processing solutions”. Ideén bag e-peas (= Electronic Portable Energy Autonomous Systems) er at finde effektive løsninger på, hvordan de milliarder af IoT enheder, vi med sikkerhed kommer til at opleve, kan blive i stand til at forsyne sig selv med energi, og derved eliminere behovet for dyre og ressourcekrævende batteriskift.
Det vil kræve lavt effektforbrug kombineret med energi-høst fra umiddelbart tilgængelige energikilder, såsom lys-, ”radiostøj”-, termiske- og mekaniske kilder.
e-peas har base i Belgien og er supporteret af en række solide og fokuserede venture partnere til at sikre økonomiske ressourcer til den fortsatte udvikling af markeder og low power teknologier.