For nu 20. gang inviterer Deutsche Messe udstillere til at deltage i konkurrencen om Hermes Award – verdens førende industripris – i forbindelse med afholdelsen af Hannover Messe. Prisen vil blive overrakt af Tysklands Minister for Undervisning og Forskning, Bettina Stark-Watzinger, under åbningsceremonien af Hannover Messe 16. april. Virksomheder og institutioner, der udstiller på messen, kan indsende deres ansøgning om denne prestigefyldte pris – med deadline senest 15. februar. For første gang inviterer Hannover Messe også deltagere til at deltage i kampen om Hermes Startup Award.
En uafhængig jury bestående af førende eksperter fra politik- og forretningsverdenen, forskningen og samfundet vil under ledelse af Prof. Dr.-Ing. Reimund Neugebauer, direktør for Fraunhofer-Gesellschaft, nominere tre produkter til den navnkundige HERMES AWARD, men også til den relativt nye HERMES Startup AWARD. Produkterne vil blive udvalgt fra de indsendte forslag, og juryen vil udpege vinderne fra denne gruppe af finalister. Nøglekriterier for udvælgelse til finalen er graden af teknologisk innovation, fordele for industri, miljø og samfund samt priseffektivitet og modning i forhold til implementering for hvert enkelt produkt.
Hvert år belønner Deutsche Messe AG en virksomhed med Hermes Award som anerkendelse af det produkt eller den løsning, der demonstrerer en særlig høj grad af teknologisk innovation. Kun løsninger, der er afprøvet i praksis i industrien, kommer i betragtning til prisen.
Hermes Award 2022 gik til Sumitomo Cyclo Drive, Tyskland. Virksomheden vandt den eftertragtede pris for sit fuldt integrerede drev til robotapplikationer og automationsteknologi. Nye funktioner omfattede gear-enheden, motor og motor-driver med sikkerhedsfunktioner. Produktets sensorteknologi og termiske management gør drevet egnet til højpræcise, følsomme applikationer i såvel servicerobotter som i interaktion med menneskelige kolleger i industrien. Det modulære koncept og system gør en applikationsspecifik konfiguration af den fornødne hardware til en let mulighed. Det såkaldte Tuaka-produkt er ideelt til applikationer inden for det hastigt voksende robotmarked.
Over de seneste to år har Hermes Award juryen haft mulighed for at uddele en ganske speciel pris – og det handler om at belønne en ny virksomhed med Hermes Startup Award. I 2022 gik Hermes Startup Award til MIP Technology fra Hannover. Virksomhedens prisvindende projekt omfatter en magnetisk identificeringsløsning som et alternativ til optiske koder og RFID-tags.
For flere informationer og tilmelding af et produkt til Hermes Award, se venligst:
http://www.hannovermesse.de/en/framework/awards/
Adgangsbilletter til Hannover Messe 2023:
Gå ind på Hannover Messe 2023’s danske landing-page, http://www.messehuset.dk for billetter til fagmessen.
Strauss & Partnere
mail@strausspartner.com