Mean Well introducerer nu den nye NTS serie af invertere fra 250W til 750W. Power Technic forhandler den nye serie der er baseret på et digitalt design med mange nye features. Udover de traditionelle stand-alone modeller på 300, 400 og 750W fås den nye serie også til indbygning i 250 og 400W.
De kompakte DC/AC-invertere er mere fleksible end forgængeren idet udgangsspænding og frevens nu kan sættes med DIP-switche. Det reducerer antallet af varianter til et minimum. NTS er på udgangen beskyttet mod overbelastning, kortslutning samt for høj temperatur og på indgangen mod omvendt polaritet, for lav spænding samt overspænding. Ved for lav spænding afbrydes forbindelsen for at beskytte batteriet. I stand by mode har inverteren et forbrug på <1.5W.
NTS serien har features som ON/OFF styring, LED-indikator for status, herunder indgangsspænding, belastning og lignende. Det er også mulighed at tilkoble Mean Wells IRC- serie af fjernbetjeninger.
NTS-serien har godkendelserne IEC62368-1, EN62368-1, TPTC004, AS/NZS 62368-1, samt 3 års garanti.
Power Technic
Tlf.: 70 20 82 10