Det franske hangarskib Charles de Gaulle, der for nyligt besøgte danske farvande, er udstyret med to radarsystemer leveret af den danske teknologivirksomhed Terma.
Det er radarsystemer af typen Scanter 6000, som anvendes både til overvågning, eftersøgning og navigation på vandet – og i luften til at guide helikoptere ved landing.
Terma har de senere år leveret radarsystemer til en række forskellige skibe i den franske flåde gennem et samarbejde med den franske forsvarsvirksomhed Naval Group, der blandt andet har bygget Charles de Gaulle.
Det franske hangarskib har en fast besætning på cirka 2000 mand og vejer omkring 40.500 tons. Det ledsages af et antal eskorteskibe og vil under opholdet være ledsaget af den danske fregat Niels Juel af Iver Huitfeldt-klassen.
Terma har gennem sit mangeårige samarbejde med det danske søværn leveret radarsystemer, selvforsvarssystemer og kommando-kontrolsystemer til alle søværnets store skibe herunder de tre fregatter, som i øvrigt også gør brug af den samme radar type Scanter 6000 som Charles de Gaulle.
Termas radarsystemer benyttes af mange lande verden over på mange forskellige typer flåde- og kystbevogtningsfartøjer på grund af evnen til at se små mål som motorbåde og jetski på lang afstand og i alt slags vejr. Termas radarer bruges derfor også til kyst- og skibstrafik-overvågning f.eks. på VTS Storebælt.
Terma
http://www.terma.com