Tre nye elbilmodeller fra bilproducenten BMW får brug for batterier til mindst 10,2 mia. EUR i 2031, og BMW fortæller, at den ordre bliver sat i gang. For at forhindre kritiske diskussioner om mineraludvinding vil BMW selv garantere litium- og koboltleverancer til de kinesiske og koreanske batteriproducenter. Det fortæller vores svenske kollega, Elektroniktidningen, i et opslag på deres website.
Litium lægger enorme arealer øde gennem såkaldt brine-mining, der dræner både landarealer og ferskvandsressourcer, ligesom kobolt er et konfliktmineral, som i flere tilfælde bliver udvundet gennem børnearbejde i lande med et noget mangelfuldt demokrati.
I løbet af kommende ti års produktion, indtil 2031, af modeller i3, iX3 og I4, får BMW brug for batterier til mindst 10,2 mia. EUR, og koncernen annoncerer, at kontrakter om dette beløb er underskrevet med Samsung og CATL. BMW’s bestilling er battericeller. De fleste – for et beløb på 7,3 milliarder euro – leveres af den kinesiske CATL, der i øjeblikket bygger flere gigafabrikker, herunder en i Tyskland, i Erfurt. Også Samsung skal levere celler til en værdi af 2,9 mia. euro.
Det interessante i den forbindelse er, at BMW selv vil levere kobolt og litium til CATL og Samsung.
Elektroniktidningen tolker det budskab som et tegn på, at BMW er stresset over kritikken rettet mod kinesisk råvaredrift og brugen af konfliktmineraler fra Congo. At imødegå eventuelle internationale lovovertrædelser og potentielle miljøkatastrofer er en smart måde for koncernen at tilføje troværdighed til elbilerne for derved at sikre, at elbilerne i sidste ende lever op til deres ry som miljø- og humant gavnlige.
BMW’s gavnlige indsats er dog nok kun en dråbe i havet i forhold til de miljømæssige og politiske udfordringer, som litium- og koboltudvinding udgør. Efter elektronikfokus.dk’s vurdering er Daimler-Benz brintbaserede initiativ (syv annoncerede fuel-cell baserede modeller og 500 brinttankstationer i Tyskland omkring år 2022) nok et bedre bud på en fremtidssikret løsning på e-infrastrukturen end elbiler med litiumbatterier, selv om brint fortsat er bagud på de effektivitetsmæssige points. Men brændselsceller er alt andet lige mere miljøvenlige at fremstille.
RSH